Sjællandsmesterskaberne i TeamGym 2015

I påsken deltog Slagelse Gymnastik Forening i dette års Sjællandsmesterskab i TeamGym. Vi var repræsenteret med 9 hold fra henholdsvis Micropiger, Minipiger, Minidrenge, Juniorpiger og Juniordrenge. Stævnet blev afholdt i Roskilde Hallerne over 4 dage. 

 

Første dag skulle Minidrengene for første gang nogensinde i ilden. Holdet består af 10 gymnaster, som aldrig før har deltaget i en TeamGym-konkurrence. Desuden er det rigtig mange år siden, at Slagelse GF har haft en Minidrengehold. Det nyopstartede Minidrengehold var placeret i 3. division. De yderst talentfulde drenge viste fra start høj sværhed på springdisciplinerne. Desværre kiksede drengene en smule, da et par gymnaster ikke stod deres spring. Dog scorede drengene puljens højeste rytmekarakter. Deres middelmådige præstation rakte til en meget flot 3. plads i 3. division. Der var kun 0,2 point op til 1. pladsen. 

Dagen efter havde Slagelse GF hele 4 hold som skulle efterleve Minidrengenes fine præstation - det må man også sige at de gjorde. Micropige 2 var første hold på gulvet. De små piger leverede en stort set fejlfri konkurrence. Trampolinen og især rytmen er i særlig grad værd at nævne. Pigerne scorede puljens højeste rytmekarakter og puljens anden højeste trampolinkarakter. Deres flotte præstation rakte til en yderst imponerede 3. plads i 2. division. Hermed efterfulgte pigerne Minidrengenes præstation ved at få en flot bronzemedalje. 

Næste hold var Micropige 1. Der var lagt op til en meget spændende konkurrence i Micropige 1. division. Sidste sæson blev Slagelse Micropige 1 nummer 4 til SM - kun slået af de absolutte konkurrenter fra TeamGym Greve, GymHelsinge og GHG Herlev. På forhånd vidste pigerne at de skulle levere 110% hvis de skulle have en chance for medalje - og det gjorde de. Pigerne lavede dagens 3. højeste banekarakter, 4. højeste trampolinkarakter og 3. højeste rytmekarakter. Der var spænding til de sidste, og karakterne blev først afsløret lige før præmieoverrækkelsen. Slagelses spændstige, talentfulde og seje Micropiger blev nummer 3 til SM i 1. division. Pigerne formåede at slå konkurrenter fra TeamGym Greve og GymHelsinge. 

Så var det tid til Minipige 2 i 3. division. Det meget nye hold bestående af nyoprykkede Micropiger samt piger fra Storebælt, som er kommet til Slagelse denne sæson, lavede en rigtig fin konkurrence. Rytmen var rigtig god med enkelte kiks. Pigerne fik puljens 3. højeste rytmekarakter. På banen viste pigerne meget sikre spring. Pigerne sprang ikke speciel svært ift. nogle andre hold i puljen, men på grund og flot stil og sikre landinger scorede pigerne puljens 5. højeste karakter. På trampolinen havde pigerne desværre et stort kiks, men de øvrige spring var rigtig gode. Det blev til en flot 5. plads. 

Minipige 1 var næste hold som skulle på konkurrencegulvet i Roskilde. Sidste år blev pigerne fra Mini 1 nummer 6 i 1. division til SM. Desværre var pigerne lige nøjagtigt placeret i 2. division i år. Derfor var forventninger høje - puljen skulle vindes. Første disciplin var rytme. Her lavede pigerne en rigtig fin serie med høj sværhed af momenter. Det blev til puljen 3. højeste rytmekarakter. Så kom vi til banespringene. Her havde pigerne klart den højeste sværhed, og fuldførte det rigtig fint. Desværre lavede dommerne en fejlkendelse, som betød at vi blev snydt for 0,6 point. Med det havde pigerne scoret den højeste banekarakter. Trampolinen rakte til den 3. højeste karakter i puljen. Derfor blev det til en flot 2. plads i puljen. 

Status efter 2 dage med flot gymnastik, havde Slagelse GF formået at hente 4 ud af 5 medaljer. Næste hold var Juniorpige 2. Pigerne var placeret i 4. division med skarp konkurrence fra de øvrige hold. Desværre kiksede pigerne lidt hist og pist på alle 3 discipliner. Pigerne fik den 5 højeste rytmekarakter, 3. højeste banekarakter og 4. højeste trampolinkarakter i puljen. Det blev til en fin 4. plads, som dog kunne have blevet til mere, hvis pigerne havde kørt en lidt bedre konkurrence. Dog var pigerne glade og tilfredse og tog det med oprejst pande. 

Senere samme dag skulle Juniordrengene ind til sæsonen første konkurrence. Sidste år vandt Juniordrengene 2. division til SM, hvilket var en meget flot præstation, da det var holdets første konkurrence nogensinde. I år var drengene placeret i 1. division. Denne division består af fantastisk dygtige hold, og drengene vidst derfor at det ville blive meget svært. Målet var at lave en god konkurrence - det gjorde drengene også. Banespringene sad lige i skabet, kun med et lille kiks. Trampolinen var desværre ikke helt god, men rytme var den bedste drengene nogensinde har lavet. Det blev til en flot 7. plads i 1. division. 

På konkurrencens sidste dag skulle Slagelse GF to sidste hold i konkurrence. Minipige 3 var først. Holdet er helt nyt, da vi førhen ikke har haft 3 Minipigehold. Derfor betød det, at pigerne blev placeret i 8. division. Det generede dog ikke pigerne, og de lavede en meget veludført konkurrence. Alle discipliner var rigtig gode. Specielt trampolinen var flot, og her fik pigerne puljens suverænt højeste karakter. Rytme blev til puljens 4. højeste karakter, og banen blev puljens 2. højeste karakter. Med de fine præstationer hele vejen rundt fik pigerne en klar 1. plads i 8. division med hele 2 point ned til 2. pladsen. 

Slagelse GF's sidste konkurrencehold, Juniorpige 1, skulle ind til deres anden konkurrence. Pigerne lå i 2. division. Holdet består af 5 acropiger fra Svinninge som i år et startet til TeamGym. Der var derfor store nerver på til den konkurrence. Desværre kiksede pigerne fuldstændig banen på grund af den store nervøsitet. Trampolinen var endvidere rimelig, men der var stadig et par fald i nogle af omgangene. Dog var pigerne overlegne i den rytmiske serie. Pigerne fik godkendt alle momenter, og det betød at pigerne scorede 18.633 point. Faktisk fik pigerne den 4. højeste rytmekarakter af alle Juniorpigehold. 

Alt i alt leverede Slagelse GF's konkurrencehold et fornemt SM i Roskilde. Det blev til 5 ud af 9 medaljer. Meget flot og en stor forbedring ift. sidste sæson. 

Spændende sider

Status

Slagelse GF har idag mere end 200 konkurrencegymnaster i en struktur og organisation som sikre en fr…

Børn og Unge

Med et SpringCenter vil der blive skabt plads til helt nye muligheder for børn og unge. Som noget ny…

Senior

Et SpringCenter i Slagelse vil også give nogle gode faciliteter for vores mange medlemmer i vores mo…

Eliten

Slagelse Gymnastik Forening har i 120 år været en aktiv konkurrence forening indenfor forskellige gr…

Hallen

Hvor ville den korrekte placering af et sådan SpringCenter så være? – i umiddelbar nærhed af en hal,…

Økonomi

Man får desværre ikke et SpringCenter gratis, men prisen er uhyggelig lille, når men tænker på hvor …

Kontakt

Har du evt. spørgsmål til Slagelse SpringCenter eller Slagelse GF så kontakt nedenstående.

Formand …